Databehandleraftale
Denne databehandleraftale gælder, når eCommerceLogic behandler personoplysninger på kundens vegne. Den supplerer handelsbetingelserne og har forrang for spørgsmål om databehandling. Version 2026-06-16.
1. Parter og anvendelse
Denne databehandleraftale gælder, når eCommerceLogic behandler personoplysninger på kundens vegne. Den supplerer handelsbetingelserne og har forrang for spørgsmål om databehandling.
Kunden er dataansvarlig, og eCommerceLogic, CVR DK35392769, Ulstrupvej 33, 8870 Langå, Danmark (“databehandler”), behandler personoplysninger via de valgte funktioner og integrationer i eCommerceLogic.
2. Behandlingens genstand
Vi behandler kun personoplysninger efter kundens dokumenterede instrukser og kun i det omfang, det er nødvendigt for fx lagring, synkronisering, ordrer, forsendelse, retur, brugeradministration og support.
3. Typer af data og registrerede
Kan omfatte kontaktoplysninger, ordre- og leveringsdata, medarbejderbrugere, kundehenvendelser og tekniske identifikatorer — afhængigt af kundens brug.
Registrerede: kundens slutkunder, medarbejdere og andre personer, hvis data kunden overfører til tjenesten.
4. Sikkerhedsforanstaltninger
eCommerceLogic beskytter data med relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder adgangskontrol, logning, adskilte databaseadgange, krypterede forbindelser, miljøadskillelse, backup og incidenthåndtering.
5. Underdatabehandlere
Dataansvarlige godkender generelt brug af underdatabehandlere, der er nødvendige for driften. Pr. juni 2026 omfatter dette bl.a.:
Laravel Cloud / AWS (hosting, EU), Microsoft 365 (e-mail), Nets (betaling), OpenAI (AI-funktioner når aktiveret), Hetzner Online GmbH (Object Storage, Helsinki, EU).
Databehandleren informerer om væsentlige ændringer, så dataansvarlige kan gøre indsigelse efter gældende ret.
6. Overførsler
Primær behandling og WMS-backup sker inden for EU/EØS. Hvis underdatabehandlere behandler uden for EU/EØS, sker det med passende garantier (fx standardkontraktbestemmelser).
7. Assistance og brud
Databehandleren bistår med registreredes rettigheder, DPIA og tilsyn inden for rimelige grænser.
Ved brud på persondatasikkerheden underrettes dataansvarlige uden unødig forsinkelse, jf. handelsbetingelser §16.
8. Sletning ved ophør
Ved ophør af abonnement eller GDPR-sletningsanmodning sletter eCommerceLogic kundens personoplysninger i produktion (WMS, feedimport/leverandør-feeds, scan-historik og faktureringsdata efter instruks). Kunden skal ikke selv kryptere eller slette rækker i WMS.
Sikkerhedskopier: WMS offsite-backups kan indeholde slettede data i op til 10 dage. Laravel Cloud kan desuden opbevare snapshots af main-databasen (hosting) med egen retention — kontakt os for aktuel periode. Derefter prunes backups automatisk hvor det er konfigureret. Anmodninger: contact@ecommercelogic.eu.
9. Kontakt
Spørgsmål om databehandling eller denne aftale sendes til contact@ecommercelogic.eu.